Lektørudtalelse

Kategorier: Generelt om udgivelse

Med Saxo Publish' lektørudtalelsesservice sikrer vi, at din bog bliver sendt til DBC (Dansk BiblioteksCenter), så den kan komme i betragtning til en lektørudtalelse. En lektørudtalelse er en kort anmeldelse, der siger noget om indhold og målgruppe. På denne måde kan de enkelte biblioteker på effektiv vis orientere sig i de nyeste udgivelser.

Med en god lektørudtalelse får du chancen for, at bibliotekerne køber et oplag hjem af dine bøger. Samtidig kan du nå ud til mange potentielle læsere, der låner bøger og finder inspiration på bibliotekerne. Mange forfattere tjener en del af deres indkomst både gennem salg af bøger til bibliotekerne og gennem biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften, som populært kaldes bibliotekspenge, er et beløb, du som forfatter får udbetalt afhængigt af, hvor mange bøger du har stående på bibliotekerne. Du skal selv tilmelde dig biblioteksafgiften på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside med deadline d. 1. december.

Bibliotekerne vælger selv, hvilke bøger, de vil have på deres hylder – hvad enten det er en fysisk eller digital hylde. Det kan derfor ikke garanteres, at din udgivelse bliver udvalgt af DBC. For at komme i betragtning til en lektørudtalelse, skal udgivelsen være skrevet på eller oversat til dansk. Hvis bogen allerede har modtaget en lektørudtalelse af en tidligere udgave, så vil den ikke kunne komme i betragtning igen. Desværre er det ikke alle bøger, der kan få en lektørudtalelse. Omkring 20% af alle udgivelser, som DBC modtager, får en lektørudtalelse. I enkelte tilfælde køber bibliotekerne også bøger hjem baseret på fx anmeldelser, eller hvis bogen har stor lokal relevans, men indkøbet er generelt baseret på lektørudtalelserne.

Sådan gør du

Fysiske bøger:

Du kan bestille indsendelse af dit værk til lektørudtalelse under fanen 'Services', når du er logget ind på Saxo Publish og har oprettet din bog som Print on Demand. Så sørger vi for at sende bogen til DBC, og du skal ikke foretage dig yderligere. Du vil modtage direkte besked fra DBC, hvis din bog får en lektørudtalelse, og denne sendes til dig med posten.

Digitale bøger:

Hvis du gerne vil have sat din digitale bog til udlån, foregår det via bibliotekernes platform for udlån, eReolen. Med vores service Publish DK kan du få dine digitale bøger ud til eReolen, netboghandlere, Mofibo og Storytel.

Man skal være opmærksom på, at ikke alle bøger kommer ind på eReolen, da deres materialeudvalg godkender de bøger, de gerne vil have til udlån. Denne udvælgelse er ikke baseret på lektørudtalelser, og der findes ikke nogle officielle retningslinjer for, hvilke bøger der udvælges.

Pris for lektørudtalelse:

Ønsker du at blive taget i betragtning til en lektørudtalelse? Det eneste vi kræver af dig er, at du blot vælger en udgivelse, og så sender vi din bog til DBC, så du kan komme i betragtning til en lektørudtalelse.