Hvordan skal jeg udgive - som privatperson eller via forlag?

Kategorier: Før udgivelse

Når man er ved at være klar til at udgive, skal man også på et mere juridisk niveau vælge, hvordan man vil udgive: Som privatperson eller via et firma.

Flere forfattere vælger at udgive deres bøger i deres CPR-nummer. På denne måde skal man ikke oprette CVR og holde styr på et virksomhedsregnskab. Man får blot udbetalt sit overskud som honorar, hvilket vil sige, at det indberettes til SKAT som b-indkomst. På denne måde kan ens bog sælges i SAXOs egen netboghandel, i andre danske netboghandlere (via Publizons service Pubhub) og via iTunes, uden at du behøver bruge tid på administration af et firma. Privatpersoner må omsætte for op til 50.000 kr. om året, før de momsregistreres. Læs mere på SKATs hjemmeside.

Andre vælger at oprette en virksomhed med CVR-nummer, som de udgiver deres (og måske andres) bøger igennem. Hvis du kalkulerer med at omsætte for over 50.000 kr., skal du registrere dig som firma. Hvis man har en fornuftig indtjening, kan det være en fordel, da man f.eks. kan trække momsen fra.