Om e-bøger

Kategorier: E-bøger

E-bøger giver dine læsere mulighed for at læse din publikation på både smartphones, tablets, e-readers og computere. Derved vil din publikation altid være lige ved hånden for dine læsere. Styrken ved e-bøger er, at du bliver i stand til nemt og hurtigt at udgive og opdatere dit indhold. Derudover tillader e-bøger, at du nemt kan integrere flere typer af medieindhold til din udgivelse fra dynamiske billeder, tekst og små videoklip.

Kravene for at gøre din e-bog klar til udgivelse er minimale. Det er derfor langt hurtigere og nemmere at udgive e-bøger sammenlignet med trykte bøger.

To forskellige filtyper at vælge mellem

Du kan bruge Saxo Publish’ gratis skriveværktøj til at opsætte din bog på en professionel måde. Samtidig bliver din e-bog automatisk gjort til gemt i ePub format, som giver den bedste læseoplevelse og kan læses præcis hvor dine læsere foretrækker det.

Når du har færdigskrevet dit manuskript skal du lave det om til et format der kan læses på elektroniske enheder. Der er to ebogsformater du kan vælge imellem: ePub og PDF.

Vi anbefaler, at du udgiver din e-bog i et ePub-format, da dette format giver læseren klart den bedste læseoplevelse. Desuden er ePub-formatet obligatorisk, hvis du vil udgive din publikation på andre platforme end Saxo, som for eksempel ved tilkøb af servicerne Publish DK og Publish International.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at lave dit manuskript til en ePub. Du kan gøre brug af vores professionelle e-bogskonvertering, som du finder under services, eller vores gratis skriveværktøj hvor du selv kan sætte din bog op.