Hvad er nøgleord?

Nøgleord er ”keywords” du tilføjer til din bog, så din bog nemmere kan blive kategoriseret blandt de 14 mio. titler på Saxo. Nøgleordene hjælper dig som forfatter derudover også til at dukke op flere steder end blot på din egen forfatterside. Det er tilladt at tilføje fem nøgleord til din bog.

Eksempel på nøgleord:

Hvordan skal jeg bruge dem?

Nøgleord skal du bruge til at beskrive din bog med i ord. Har du skrevet en bog om hækling, vil det være relevant at benytte nøgleord som: Hækling, Hækleopskrifter, Hobby, Håndarbejde osv. Hvis du har udgivet en mad-/kogebog, kan dine nøgleord være: Opskrifter, Kost, Økologi osv. Hvis bogen er mere specifik, kan du med fordel bruge sammensatte ord.

Undgå for alt i verden at skrive sætninger eller binde ord sammen med "-" (bindestreg). Undgå ligeledes at bruge din titel eller dit forfatternavn som nøgleord, da nøgleordene ikke er beregnet til det.

Jo mere specifikke dine nøgleord er og jo bedre kommer din bog til syne i Google.

Hvad gør vi for dig med dine nøgleord?

Saxo indekserer automatisk din bog så den dukker op i Google. For at din bog nemmere dukker op i Google, bruger vi bl.a. din titel, beskrivelse, nøgleord, salg, relevans og trafik til din bog.

Dertil anbefaler vi løbende bøger til vores besøgende og vores modtagere af nyhedsbreve, som ses her:

Anbefalinger fra Saxos forside:

Anbefalinger i Saxos nyhedsbrev:

Disse ovennævnte anbefalinger er faktiske eksempler, hvor modtageren har vist interesse for emner, hvor disse bøger indgår. Dine bog kan med andre ord godt dukke op på andre brugeres forside og i deres nyhedsbrev, hvis dine nøgleord matcher deres interesser.

Der er ingen garanti for at man kommer med i et nyhedsbrev eller dukker op på Saxos forside.