[Mac] Trin-for-trin guide til oprettelse af en lydbog

Kategorier: Lydbøger

Inden du starter anbefaler vi dig at læse kort om lydbøger her.

Dette er en gør-det-selv guide til dig der gerne vil skabe og udgive enlydbog. I guiden her vil du kunne se hvordan du konverterer dine WAV filer til MP3 filer på en Mac med programmet XLD og ID3 Editor.

Benytter du en PC - klik her for at se guiden til PC.

Du henter programmet XLD gratis her. Så snart installationen er gennemført er du klar til at konvertere dine WAV filer til MP3 filer og lave dem om til en lydbog.

Før du går i gang, er det vigtigt at du har alle dine lydfiler indspillet og liggende på din harddisk i WAV format. Dine filer skal være navngivet i følgende rækkefølge:

  • del001
  • del002
  • del003
  • ....

Normalt har hver lydfil en længde på mellem 4-10 minutter.

Hent programmet XLD og kør installationen. Derefter startes programmet.

  1. Når XLD er åbnet starter vi under Generel:

    Her skal output formatet ændres til LAME MP3, da output er det format vi gerne vil have når vi er færdige med konverteringen.

  2. Efterfølgende klikkes der på knappen Option. Her skal dine settings stemme overens med hvad der står på dette billede:

    Endcoding mode: CBR (constant bir rate).
    Overall Quality: Default. Lad den stå som default, så forringes kvalteten ikke.
    Stereo Mode: Mono (normalt for lydbøger).
    Sampling Frequency: 44100 Hz (normalt for lydbøger).
    CBR (equilvalent to -b n): 96 kbps (normalt for lydbøger).
    Så snart dine settings er sat korrekt trykker du OK.

  3. Du skal nu have åbnet dine lydbøger i XLD. Det gøres ved at klikke på File > Open.


  4. Lokaliser dine lydbogsfiler.

    Marker alle filerne til lydbogen og klik på Open. Herved går programmet i gang med at konvertere alle dine WAV filer til MP3 filer. Alt efter hvor mange filer du har og hvor lange de er, kan det godt tage lidt tid.


  5. Så snart XLD er færdig med at konverterer dine filer, lægger den det samme antal lyd filer ind i samme mappe. Det er kun MP3 filerne vi skal gå videre med herfra.

    Derfor rykker vi alle MP3 filerne til en separat mappe.

    Det næste skridt er at tilføje metadata til dine filer. Til det anbefaler vi du bruger gratis programmet ID3 Editor. Programmet kan hentes direkte fra deres hjemmeside her.

  6. Så snart programmet er downloadet og åbnet ser det således ud:


  7. Klik på File > Open group..., find dine MP3 filer. Marker dem alle og klik Open.



  8. Dine filer er nu blevet åbnet i programmet ID3 Editor og du kan nu tilføje den metadata du ønsker. Titel, forfatter, oplæser, udgivelsesår, billede mm. Som vist i eksemplet her, har vi nøjes med det mest basale data.

    Når du klikker Update, gemmer ID3 Editor din metadata på alle dine lydfiler. 

  9. Det næstsidste trin i processen er at komprimere din lydbog til en ZIP fil. Det gøres ved at højre klikke på mappen med dine MP3 filer og klikke Komprimer "Min lydbog".
    Det er meget vigtigt at din lydbog på nuværende tidspunkt kun indeholder dine MP3 filer og intet andet.

    Når det er gjort, skaber systemet en ZIP fil. Denne ZIP er den du skal uploade under din publikation på publish.saxo.com.

Hvis du din ZIP fil ikke kan uploades, kan du forsøge at køre guiden igennem igen. Hvis du fortsat oplever problemer, kan du altid skrive til publish@saxo.com eller ringe på 38 15 05 10.